Byen bag fortællingerne: Randers ranker ryggen

Efter årtier med dårlig omtale er randrusianerne begyndt at genvinde stoltheden over deres by. Med kultur, natur og fællesskab i centrum skriver de nu en ny historie

Den Blå Bro blev opført i 1900 for Grenåbanens forbindelse over Gudenåen, men den bliver i dag udelukkende benyttet af fodgængere og cyklister. Broen er gennem tiden blevet et kendetegn for Randers og et populært motiv for fotoentusiaster. Foto: Asta Wehlmann
AF ASTA WEHLMANN

Arbejderbyen, Voldens By, taberbyen, kulturbyen, Flodbyen…

Randers har haft mange forskellige identiteter gennem årene.

Uden for byskiltet har titlen ”Voldens By” dog i særlig grad sat sig fast på nethinden hos resten af Danmark.

Ifølge tv-vært Christian Degn fra Randers har byens omdømme måske gjort, at der før i tiden var nogle randrusianere, som har holdt igen med at fortælle, hvor de kommer fra.

Det er dog ved at være slut, mener han. Han oplever, at flere er begyndt at følge hans eksempel og skyde brystkassen frem over deres randrusianske ophav.

– Der har været flere, der har haft lyst til offentligt sige, at de er fra Randers. Og folk fra andre steder har også lagt mærke til nogle positive ting om byen, siger han.

Nu kan det være nok!

Skamforsker Carsten Stage er enig med Christian Degn i, at skammen på et tidspunkt når et punkt, hvor den tipper:

– Det er en vej ud af skam, når man siger: ”Nu har vi gået og skammet os over det her i så lang tid, at nu må det simpelthen være nok. Nu gør vi noget andet, og nu slår vi os sammen, nu bygger vi en anden by, nu laver vi et andet fællesskab.” Det bliver lidt en trodsig politisk modreaktion.

Ifølge forskeren kan vejen ud af skam ske på forskellige måder.

En af måderne er at omfavne og acceptere den, man er – eller den by, man kommer fra. Dette kræver dog, at omverdenen også ser anderledes på byen, og det er en proces.

En anden – og mere proaktiv – måde er selv at gøre en indsats for at udvaske de elementer, der skaber skam, og erstatte dem med ting, som giver stolthed. Og det er lige netop dette, som flere er i gang med i Kronjylland i øjeblikket.

– Som kommune vil man nok forsøge at lave et brand og køre den her stolthed, succeserne og fortællingerne om det gode liv i byen op, siger Carsten Stage.

At der allerede er ildsjæle i byen, som gør en indsats for at gøre den til et attraktivt sted med mange kulturelle tilbud, er skamforskeren positivt stemt overfor og kalder det for en ”protest-agtig energi.”

– Det lyder som om, at man har taget hul på den der proces med at sige: ”Nu er vi trætte af at skamme os over det sted, vi kommer fra. Nu tager vi selv fat.”  Og det er måske et meget godt eksempel på, at på et eller andet tidspunkt er der nogle borgere, der får nok af skammen, og som vil fortælle en anden historie om det sted, de kommer fra, siger han.

Torben Hansen er socialdemokratisk borgmester i Randers. Foto: Pressefoto

Byen ved vandet, hvor vejene mødes

En undersøgelse fra efteråret 2024 viser en vis tilfredshed blandt borgerne i Randers: Knap halvdelen oplever i høj grad Randers som en god kommune at bo i og 38 procent mener, at det i nogen grad er en god kommune.

Det viste sig desuden, at lidt over en tredjedel af byens borgere pegede på kultur og natur, som en af de ting, der gør kommunen til et godt sted at bo for dem.

– Det betyder noget for folk at have opfattelsen af at bo et sted, hvor der er kultur og natur. Og der har vi jo det hele, lyder borgmester Torben Hansens (S) kommentar til resultaterne.

Kulturen og naturen er også nogle af de ting, som Randers Kommune kommer til at fokusere på fremadrettet. Hen over sommeren får særligt kulturlivet i byen en ordentlig indsprøjtning med en masse forskellige kulturtilbud og -begivenheder; herunder Blå Sol.

Dette er ifølge fremtidsforsker Jesper Bo Jensen den rigtige vej at gå. Han mener, at man kan satse på at få de forskellige foreninger og aktive folk i byen til at arbejde sammen og skabe noget, så der i løbet af året er nogle begivenheder i byen.

– Man har ting, som fungerer i Randers. Der er et udmærket kulturliv, og det er en af de ting, som er lidt underkendt. Der er egentlig meget, der taler for, at Randers skulle klare sig godt, så at det indtil videre er lykkedes dem at undgå det, må gå over på et eller andet tidspunkt, siger han.

Jesper Bo Jensen håber på fremgang og tilflytning til byen, og han tror på, det kan gå i opfyldelse, hvis der gøres en indsats på de rigtige områder:

– Betingelserne er der for, at der kan være vækst og fremgang, men det kræver, at man ikke spænder ben for sig selv hele tiden. Jeg ville heller ikke være forundret, hvis det lykkes at få det til at gå fremad igen, det er helt sikkert.